Organisering og baggrund
Landsdelsprogrammet Fælles Telemedicin Syd (FTS) er en del af en større sammenhæng lokalt og nationalt.
Baggrund
Regeringen, KL og Danske Regioner har i Økonomiaftalerne i 2016, 2018 og 2021 aftalt at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering i hele landet, først til borgere med KOL og derefter borgere med hjertesvigt. Det forventes, at der løbende vil blive vedtaget flere diagnoseområder, hvor det er relevant at anvende telemedicinsk hjemmemonitorering som supplement til behandling.
I landdelsprogrammet Syddanmark skal de fire somatiske sygehuse løfte implementeringsopgaven sammen med de 22 kommuner og almen praksis.
Organisering i Syd
FTS er organiseret med en programstyregruppe og ophæng til sundhedsaftalesystemet. Derudover er vi tæt organiseret med sygeplejersker såvel som lokalt ansatte ledere og konsulenter i hele regionen. Vi har desuden et tæt samarbejde med Telemedicinsk Servicecenter Syd. Læs mere om vores interne organisering under fold ud siderne herunder.
Styregruppen i Fælles Telemedicin Syd har til opgave at bidrage med prioritering og fremdrift i programmets aktiviteter. Gruppen fungerer som det strategiske og ledelsesmæssige forum, hvor vigtige beslutninger træffes for at understøtte implementeringen og udviklingen af de forebyggende telemedicinske løsninger under programmet. Programstyregruppen hjælper også med at koordinere samarbejdet mellem relevante parter. Styregruppen har et regionalt og kommunalt formandskab og består af repræsentanter på primært afdelings- og direktørniveau. De udpegede repræsentanter skal sikre mandat fra linjeorganisationerne.
Sekretariatet i Fælles Telemedicin Syd understøtter programstyregruppen og sikrer udvikling, implementering samt koordinering af programmets indsatser og den daglige drift. Sekretariatet sikrer, at projektarbejdet forløber effektivt samtidig med at kommunikation, dokumentation og opfølgning sker struktureret. Derudover varetager sekretariatet administrative opgaver, planlægning af møder, rapportering samt facilitering af læringsnetværk for programmets monitoreringsansvarlige sygeplejersker og selve samarbejdet mellem involverede aktører i regionen. Sekretariatet består af en kommunal- og regional programleder samt tre projektledere.
Under udviklingen og implementeringen af programmets telemedicinske indsatser udpeges implementeringsansvarlige repræsentanter fra alle Syddanmarks sygehuse og kommuner. De implementeringsansvarlige har til ansvar at løfte udviklings- og implementeringsopgaver lokalt og har under hele implementeringsperioderne tæt kontakt med programsekretariatet.
Efter implementeringsfasen overgår alle implementeringsansvarlige til en funktion som kontaktperson, så sekretariatet fortsat har en direkte kontakt ind i den enkelte organisation på et lokalt niveau.
Oversigt over kontaktpersoner/implementeringsansvarlige på indsatserne finder du her.
I Fælles Telemedicin Syd er der etableret fire læringsnetværk;TeleKOL Fyn, TeleKOL Jylland, TeleHjerte Fyn og TeleHjerte Jylland. Netværkene fungerer som en platform for videndeling, kompetenceløft, erfaringsudveksling og samarbejde mellem de monitoreringsansvarlige sygeplejersker i landsdelen. Netværket understøtter både drift og implementering af de telemedicinske indsatser ved at fremme gode praksisser, identificere udfordringer og udvikle fælles løsninger. Formålet er at sikre læring på tværs og skabe en stærk faglig udvikling inden for forebyggende telemedicin i regionen.
Læs mere om begge læringsnetværk på følgende to sider:
Telemedicinsk Servicecenter Syd (TSSyd) har ansvaret for service, support og logistik i forbindelse med de telemedicinske indsatser i Fælles Telemedicin Syd. TSSyd servicerer 20 af regionens kommuner samt de fire sygehuse i regionen.
TSSyd servicerer i forhold til TeleKOL og TeleHjerte i regionen. Derudover er TSSyd single point of contact (SPOC) i forhold til at melde ændringsønsker og supportsager ind til Telma-forvaltningen i Region Nordjylland. SPOC funktionen varetages for regionens 22 kommuner og de fire somatiske sygehuse i regionen.
Nationalt samarbejde
Fælles Telemedicin Syd indgår nationalt som landsdelsprogram i Syddanmark i et samarbejde med de andre landsdeles programmer. Det sikrer fælles udvikling.
Med økonomiaftalerne i 2016 og 2021 blev det besluttet, at implementeringen af nationale telemedicinske hjemmemonitoreringsindsatser skulle organiseres i landsdelsprogrammer, forankret i sundhedsaftalesystemet. Disse programmer har siden været centrale i udbredelsen og driften af TeleKOL og TeleHjerte samt, i enkelte landsdele, også TeleSår.
Landsdelsprogrammerne understøtter og implementerer nationalt aftalte og, i enkelte lands
dele, også lokale indsatser, inden for digitalt understøttet hjemmebehandling på tværs af sektorer.
Se og læs det nationale kommissorie ved at klikke på linket herunder.
Nationalt Kommissorium For Landsdelsprogrammerne
Både TeleKOL og TeleHjerte indsatserne er sat i verden for at skabe øget tryghed og mere behandling i eget hjem for borgere med KOL eller hjertesvigt. Indsatserne bygger på et fælles udgangspunkt og ønsket er at bidrage til en digital løsning, der på én og samme tid kan forebygge potentiel forværring i sygdom, fremme tidlig indsats og samtidig sikre, at samarbejdet mellem borgere, sygehuse, kommuner og almen praksis styrkes.
Nationalt ophæng og IT
Som led i sundhedsreformen etableres Digital Sundhed Danmark – en ny landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Digital Sundhed Danmark samler sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen, MedCom, Nationalt Genom Center og en række fælles nationale opgaver fra regionerne. Telma platformen, som er den tekniske løsning relateret til TeleKOL og TeleHjerte, vil blive samlet under Digital Sundhed Danmark.
Telma
Telma (Telemedicinsk Monitorerings Applikation) er en national og tværsektoriel telemedicinsk løsning, der muliggør sikker kommunikation og dataudveksling mellem borger og sundhedsprofessionel.
Telma tilbydes til borgere med KOL og hjertesvigt. Løsningen har potentiale til at omfatte en bred vifte af sygdomsområder, derfor er flere projekter i gang med at afprøve Telma.
Læs mere på følgende hjemmeside.
Fælles Udbredelse af Telemedicinsk infrastruktur (FUT)
FUT-Infrastrukturen er en visionær teknisk platform, som understøtter det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, målrettet borgere i eget hjem. Som eksempel er Telma koblet op på FUT-infrastrukturen.
Visionen er, at FUT-Infrastrukturen understøtter nationale tiltag, og er det foretrukne valg for alle tværsektorielle telemedicinske indsatser.
Region Midtjylland blev udpeget som fællesoffentlig systemforvalter, og etablerede i den forbindelse FUT-Systemforvaltningen, som i dag varetager ansvaret for FUT-Infrastrukturen.
FUT-Systemforvaltningen forvalter den fælles telemedicinske infrastruktur på vegne af landets 98 kommuner og 5 regioner.
Du kan læse mere om FUT og den tilknyttede forvaltning på Region Midts hjemmeside.