Skip til primært indhold

Info og FAQ om TeleKOL

TeleKOL er et tværsektorielt samarbejde mellem region, kommune og almen praksis, og som fagperson i kommune eller på sygehus er du en vigtig samarbejdspartner. Initiativet skal styrke behandlingen af borgere med KOL ved hjælp af telemedicinsk hjemmebehandling og tæt, tværsektorielt samarbejde. Få svar på de mest almindelige spørgsmål herunder.

Video om telemedicin til borgere med KOL

Ofte stillede spørgsmål

TeleKOL er et nationalt telemedicinsk tilbud, som kan tilbydes borgere med diagnosen KOL i hele landet. Tilbuddet er tiltænkt borgere, som ud fra et fagligt skøn vurderes at have nytte af indsatsen. 

Tilbuddets formål er at hjælpe borgere med KOL til et bedre liv med deres sygdom. Det skal bidrage til en større sygdomsforståelse og deraf mindre angst, mere tryghed samt færre indlæggelser. 

Du som sygeplejerske i kommunen eller på sygehuset (afhængigt af, hvor borgeren er tilknyttet) følger borgeren over tid og støtter op om vedkommendes sygdomsforløb. Tilbuddet skal ses som et supplement til den allerede eksisterende behandling, som borgeren får på sygehuset eller i almen praksis.

Målgruppen er som udgangspunkt alle borgere med KOL, som ud fra et klinisk skøn vurderes at kunne have gavn af indsatsen. 

Lægen på sygehuset eller borgerens egen læge henviser til indsatsen. Henvisningen foregår via MedCom standarder. 

Senest 7 hverdage efter henvisningen opstartes borgeren i indsatsen. 

Det er borgeren selv, der indtaster og sender data via den tablet, som udleveres sammen med måleudstyret ved opstart i indsatsen.

De første 14 dage skal borgeren indsende data 2 gange dagligt. Efter to uger skal data indsendes 2 gange ugentligt. 

Det er den monitoreringsansvarlige som skal vise borgeren hvordan målingerne laves samt hvordan de indsendes. Dette sker ved et introduktionsbesøg.  

Den sygeplejerske, der er tilknyttet borgerens forløb, monitorerer efterfølgende borgerens data. Dette sker som udgangspunkt to gange ugentligt, men det kan den monitoreringsansvarlige vælge at fravige, hvis det vurderes at være relevant for den enkelte borger. 

Ja, der er mulighed for videomøder mellem dig som monitoreringsansvarlig sygeplejerske og borgeren.

TeleKOL er ikke et akuttilbud. Hvis borgeren oplever akut forværring af sin sygdom, skal normalsystemet benyttes.

Det gør Telemedicinsk Servicecenter Syd i samarbejde med Telmaforvaltningen.
Se mere på Telemedicinsk Servicecenter Syds hjemmeside

Udstyr

Den fælles SSL-enhed Telemedicinsk Servicecenter Syd har det overordnede ansvar for udstyr som finansieres af parterne i fællesskabet. I praksis er det den monitoreringsansvarlige der i forbindelse med oprettelse af borgerens forløb bestiller udstyr. Læs mere på Telemedicinsk Servicecenter Syds hjemmeside.

Betaling 

Udgifter til udstyr deles mellem region og kommune med henholdsvis 65% til region og 35% til kommune. Kommune og sygehus afholder hver især driftsudgifter.

 

Du kan læse mere om grundlaget for TeleKOL indsatsen, undervisning samt sundhedsfaglige instrukser i menuen til højre. Se efter Implementerings- og kommunikationsmateriale.

Kontakt os endelig ved yderligere spørgsmål. 

APPFWU01V